Wattmåling i løb

Vi har lige vænnet os til at styre vores træning ved hjælp af pulsuret.Men nu banker ny teknologi på døren. Ved hjælp af en lille dims – en footpod – på skoen kan du nu styre din træningsintensitet endnu mere præcist.  En øjeblikkelig feedback om, hvor mange watt du yder i dit løb og hvordan […]

Læs mere "Wattmåling i løb"

Løb, øl og SoMe

Lars Petersen – AKA UrbanRunnerDenmark – har imponerende 12.100 følgere på Instagram.Det er flere end langt de fleste eliteløbere i Danmark. Med en blanding af løb, øl og mode rammer han en trend i løbeverdenen, hvor det hele ikke behøver at handle om tider, iltoptagelse og elite. Men måske mere om uforpligtende løbefællesskaber, hvor vi deler […]

Læs mere "Løb, øl og SoMe"

Er løbetest for alle?

Mens det altid har været kutyme for eliteløbere at få testet deres potentiale i forhold til træning og konkurrencer, har det været svært at komme i nærheden af denne form for test for os almindelige løbere. Men i takt med at teknikken er blevet billigere, er denne form for løbetest rykket ud af laboratorierne og […]

Læs mere "Er løbetest for alle?"

OCR, løbesportens nye darling

OCR! Nej, det er ikke en diagnose. Det er en af de hurtigst voksende sportsgrene i USA, og herhjemme er det også en sport i hastig vækst.   OCR – Obstacle Course Racing – eller slet og ret forhindringsløb – kombinerer løb og udholdenhed med styrke i core og arme.   Katja K. Christensen er […]

Læs mere "OCR, løbesportens nye darling"

Vi nørder løbesko

Der står de så på hylden – løbeskoene. Fra vidt forskellige producenter – i alle regnbuens farver. Og lokker! Men løbesko er ikke bare løbesko. Letter vi bare en lille smule på låget af gryden med begreber, vælter det ud med udtruk som stability, motion control, structure, hældrop, racing flats og natural running. Runcast har […]

Læs mere "Vi nørder løbesko"

Fra begynder til elite på et halvt år

Prøv at forestille dig at du fra den ene dag til den anden finder ud af, at du er en af de bedste og hurtigste til at løbe.

Ikke bare blandt dine venner men også blandt eliten.

Det lyder som en drøm.

Men det var ikke desto mindre virkelighed for den dengang 21-årige Sissel Møller.

Sissel stillede op i et 5 kilometer løb og fandt pludselig ud af, at hun var god. Ikke bare OK god – men god som på linie med de absolutte topløbere.

På ganske kort tid har Sissel løbet sig til adskillige medaljer ved DM, været på landsholdet og har ikke mindst overrasket de fleste i den etablerede løberverden.

Læs mere "Fra begynder til elite på et halvt år"

Løb og yoga, det perfekte match

Yoga og løb er et ”perfect match”. I hvert fald, hvis du spørger yogainstruktør og forfatter Susanne Lidang.

For 4 år siden underviste hun for sidste gang sin 7. klasse i tysk og hoppede ud på dybt vand som selvstændig yogainstruktør.

Susanne er selv ivrig løber, så intet var mere naturligt for hende end at bringe yogaen til løberne og løbet til yogaudøverne.

Sidste år udkom hendes bog ”Yoga for løbere og luntere”.

En bog der både giver indsigt i yogaens positive bidrag til en løberkrop og –hjerne samt helt lavpraktiske øvelser til, hvordan du selv kan komme i gang.

Læs mere "Løb og yoga, det perfekte match"

Du behøver ikke at få løbeskader

Møder du en løber går der sjældent ret lang tid, før snakken falder på en smerte her eller en irritation der.

Ja, man skulle næsten tro, at det med smerter og skader er en uundgåelig del af løbesporten – et onde, du bare må lære at acceptere.

Men du tager fejl. Sådan behøves det slet ikke at være. Og sjældent har det faktisk noget med for mange kilometer i benene eller for høj intensitet at gøre, som vi løbere ellers ofte får tudet i ørerne.

I Valby ligger en fysioterapi klinik der hedder – nåh, ja – Klinik. Deres mantra er at finde og fjerne årsagen til skaden fremfor at behandle symptomerne.

Måske er det derfor mange danske topløbere og triatleter slår et smut forbi Klinik, når kroppen brokker sig.

I denne episode af Runcast får du nogle ganske få simple øvelser, der dels kan hjælpe dig med at identificere de udfordringer du har med din krop og dels kan hjælpe dig med at forebygge dem.

“Det behøver nemlig ikke at være så fandens kompliceret,” som medejer af Klinik Eivind Møller siger.

Vi tog en snak med ham.

Læs mere "Du behøver ikke at få løbeskader"

Nu er det alvor (Johnnys første maraton eps. 3)

I foråret søgte Runcast efter en løber, vi kunne følge. En løber, der havde en drøm om at løbe et maraton.

Johnny, der havde et par halvmaraton under bæltet, meldte sig, og vi hørte første gang om hans historie med løb og et kæmpemæssigt vægttab i Runcast nummer nummer 6.

I efteråret fulgte vi op i Runcast nummer 8 og fik en snak med Johnny om for første gang at skulle træne sig gennem vinteren.

Det er tid til igen at vende snuden mod 8000 C, og tjekke ind hos vores maraton debutant, Johnny Bech Jensen.

Han er kommet rigtigt godt ind i det nye år med en helt fornuftig grundform. Men det er nu han skal i gang med den egentlige træning frem mod hans første maraton i Hamburg til april.

Læs mere "Nu er det alvor (Johnnys første maraton eps. 3)"

Den tykke dreng kan løbe (Johnnys første maraton, eps. 1)

– Jeg vil gerne inspirere andre og vise, at man godt kan træne sig op til at løbe, selvom man er en tyk dreng, skrev 42-årige Johnny Bech Jensen til Runcast, da vi i sommers søgte en person, vi kan følge mod sit første maraton.

I denne episode af Runcast hører vi mere om Johnny. Hvordan han startede med at løbe, og hvordan han barberede 40 kilo af sin vægt og næsten en hel time af sin bedste halvmaraton tid.

Johnnys historie er på alle måder beundringsværdig, og det bliver spændende at følge ham hele vejen til målstregen i Johnnys første maraton.

Læs mere "Den tykke dreng kan løbe (Johnnys første maraton, eps. 1)"

Morten løb alle World Marathon Majors

Boston, London, Berlin, Chicago, New York og Tokyo.

Udover at være metropoler og yndede rejsemål for turister, er de alle også værter for nogle af de allerstørste og mest prestigefyldte maratonløb.

Og netop disse 6 maratonløb udgør til sammen World Marathon Majors.

Listen over danskere, der har gennemført alle 6 majors tæller mindre end 45 løbere, så der er noget at være stolt af for dem, der har modtaget den store medalje.

Runcast har fanget én af dem for at give os et indblik i, hvordan netop han fik familie, arbejde og træning til at gå op i en højere enhed og i løbet af en kort årrække gennemførte alle 6 World Marathon Majors.

Denne gang handler Runcast om de 6 maraton majors som 34-årige Morten Tanggaard Nielsen gennemførte i perioden 2008 til 2016.

Læs mere "Morten løb alle World Marathon Majors"

ABC til forplejning for løberen

Det er let at miste overblikket, når du søger efter information omkring forplejning som løber. Ikke desto mindre er det en central del af træningen og selve konkurrencen, hvis turen er udover en hvis distance eller periode.

Hylderne hos sportsbutikkerne bugner af farvestrålende geler, barer, pulver- og proteindrikke. Så hvad skal du vælge? Er det så kompliceret? Eller skal der bare nogle få gode råd til at få dig sikkert igennem dine lange træninger og løb?

Få fiduser af Løberens Anne Nielsen, der udover at være eks elite kajakroer til daglig studerer ernæring og sundhed.

Alt sammen i denne Runcast #02 – ABC til forplejning for løberen

Læs mere "ABC til forplejning for løberen"

Alternative løbefællesskaber

I de senere år er der poppet alternative løbefællesskaber op. Ved hjælp af de sociale medier som Facebook er det bare blevet så meget lettere at få kontakt med andre løbere, at mødes med andre løbere og løbe med andre løbere.

Men ofte ganske uforpligtende. Uden krav om betaling af kontingent. Men også uden egentlige trænere, udover den hjælp og vejledning, du kan få af dine venner.

Disse løbefællesskaber er dukket op i Århus, Aalborg, Odense, Holbæk og andre byer. Men den ældste – og en af de største grupper – er fra København.

Det er Nbro Running – og dem skal du høre om i denne episode af Runcast.

Læs mere "Alternative løbefællesskaber"