Er ultraløb for alle?

Runcast episoder
Er ultraløb for alle?
Loading
/
Mette Birk Jensen og Jesper Kenn Olsen er en skattekiste af kompetence og erfaring, når det gælder ultraløb og træning.

Ultraløb er for alle – om du er begynder, rutineret eller befinder dig i eliten.

Ja, det er lidt af en påstand at komme med. Men ikke desto mindre er det beskeden fra de to forfattere til bogen Ultraløb for alle”, der netop er sendt på gaden.

Mette og Jespers bog om ultraløb er en decideret guide og det perfekte opslagsværk, hvis du leger med tanken om at prøve kræfter med distancerne ud over de 42,195 kilometer.

Mette Birk Jensen og Jesper Kenn Olsen er to virkelig erfarne kompetencer indenfor ultraløb. Jesper Kenn Olsen med et par løb rundt om Jorden under bæltet og ikke mindst som landstræner for ultraløblandsholdet og Mette Birk Jensen som erfaren 100 miles og 24 timers løber samt forfatter til en bog om ultraløb og kvinder, som vi i en tidligere episode af Runcast har behandlet.

Runcast satte de to i stævne til en snak om det virkeligt kan være rigtigt, at ultraløb er muligt for os helt almindelige løbere. 

Og ikke mindst, hvordan du kan nærme dig den forunderlige verden af virkelige lange distancer i løbeskoene.

Mette har boet og arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver i Thailand i flere år, men deler nu sin tid mellem Danmark og de mere eksotiske himmelstrøg. Hun har flere 100 miles løb i løbeskoene og har vundet sølv ved DM i 24-timers løb.

Jesper Kenn Olsen er dansk landstræner i ultraløb, men er måske mest kendt for sine to løb Jorden rundt.
De to forfatter og ultraløbere mødte hinanden, da Mette spurgte Jesper, om han ville hjælpe hende med ultratræningen. Det samarbejde resulterede i lange samtaler om ultraløbets verden. Snakke som nu har resulteret i bogen “Ultraløb for alle – begyndere, rutinerede og elite”.

Du kan følge Mette på hendes Instagram her, hendes Facebookside eller hendes hjemmeside masterrunnning.dk.

Jesper kan du finde på Instagram her, hans Facebook side eller hjemmeside.