Hvad sker der, når man frivilligt løber 250 kilometer gennem Saharas ubarmhjertige ørken, med alt, man skal bruge, på ryggen? For Kasper Skaarup Andersen drejede det sig ikke kun om at gennemføre Marathon des Sables – men om at se, hvad man er lavet af, når alt andet skrælles væk.

Det begynder med tanken. Og så lidt mere end 10 måneders målrettet træning, et par ultraløb of træning med rygsæk i det danske terræn og en krop, der skulle lære at løbe – og overleve – i sand, varme og med 14 kilo på ryggen.

Kasper har tidligere roet tværs over Atlanterhavet. Nu ville han prøve noget andet ekstremt. Marathon des Sables har længe været kendt som et af verdens hårdeste løb. Seks etaper. En uge. I alt cirka 250 kilometer. Gennem Sahara.

Det var ikke farten eller placeringen, der drev ham. Det var det indre rum. Og en slags accept.

“Det har hjulpet mig rigtig meget at vide: det går over. Måske om 10 minutter, måske om 4 timer. Men det går over. Det har jeg brugt i både arbejdsliv, privatliv – og i ørkenen.”

Fra strandtræning til saunaeksperimenter

Kasper trænede primært på fed strand. Med rygsæk. Først tom, så med flere og flere kilo. Og det handlede ikke kun om at blive stærkere – men om at forstå sit udstyr. Hvor flaskerne skulle sidde. Hvordan tasken trykkede. Hvordan det føltes, når alt var fyldt og kroppen var træt.

De sidste 14 dage op til løbet lavede han varmetilpasning. Først løb han med fuldt gear i den lokale roklub – og sprang så ind i saunaen. Men det tog for lang tid. Til sidst fandt han løsningen: “Jeg løb med fire lag tøj og regntøj – og alt udstyret på. Det fungerede faktisk overraskende godt.”

Undervejs brugte han erfaringer fra tidligere ekspeditioner: “Jeg kunne mærke, der var en vabel på vej. Okay. Der er 4 kilometer til næste checkpoint. Så tager jeg skoene af der og fikser det. Det er de der knapper: Kan jeg gøre noget ved det – eller ej?”

Et spørgsmål om vægt og værdier

Man må højst have 15 kilo med i rygsækken. Kasper landede på 12,5 kilo plus 1,5 liter væske. Men han kunne godt have gjort det lettere: “Jeg kunne godt have droppet liggeunderlaget. Sparet på kalorierne. Ladet være med at tage hovedtelefoner med.”

Men for ham var det vigtigt også at kunne bruge udstyret efter løbet – fx på campingtur med datteren. Og det betød også, at han tog hele 22.000 kalorier med. Kravet var minimum 14.000.

“2000 kalorier om dagen er meget lidt, når man har løbet 82 kilometer i 40 graders varme.”

Det er også her forskellen til eliteløberne blev tydelig. De havde måske kun 6–7 kilo med – alt individuelt syet og optimeret. “De havde ikke en sovepose, der dinglede udenpå rygsækken,” griner Kasper.

Ørkenens skønhed og campens kontrast

Når man hører Marathon des Sables, tænker man ofte på lidelse. Men for Kasper var det netop ørkenens ro og skønhed, der gjorde oplevelsen så stærk.

“Det var noget af det mest smukke, jeg har oplevet. Sandet skiftede hele tiden. Murstøvsfint. Groft. Klipper. Røde farver. Næsten frodigt nogle steder.”

Men kontrasten til lejrpladsen var hård: “At løbe alene i stilheden – og så blive mødt af høj musik, AC/DC og en mand med mikrofon, der råbte og skreg… Det var lidt som en festival.”

Han beskriver en scene, hvor han kommer i mål efter 14,5 timer på den lange etape – og derefter må ligge og høre høj musik og råb i 15 timer, mens de sidste deltagere kommer i mål.

“Jeg kunne mærke kontrasten. Jeg var ikke super fan af det.”

En legende blandt 1000

Løbet kalder sig selv “the toughest footrace on Earth” – og sloganet “a moment to become a legend” lever i bedste velgående. Der er omkring 1000 deltagere hvert år. Og det hele kører som en velsmurt maskine. Lægetelte. IT-løsninger midt i ørkenen. Daglige videohilsner hjem. Alt fungerer.

Men Kasper bemærker, hvordan han igen oplevede det samme som efter ro-turen: “Man kommer fra et lille økosystem, man har bygget op, til et mediecirkus med bannere og kameraer. Man har bare lyst til at gå tilbage igen.”

Hvad så nu?

Selvom Kasper stadig overvejer, hvad det næste eventyr skal være, har han kig på et løb i Italien på 330 km. Men måske bliver det ikke lige nu. “Jeg er i en fase, hvor jeg måske hellere vil prioritere nogle andre ting.”

Men han udelukker det ikke.

“Distancen tiltalte mig. Det gjorde det virkelig. Og det med at løbe i stilhed – det var magisk.”

Til dig, der går med drømmen

Har du en drøm om dit første multistage-løb? Overvejer du Marathon des Sables?

Så har Kasper et klart råd:

“Hvis du har lysten – så gør det. Det bedste er, at du får mulighed for at fejle helt vildt meget. Og det er dér, man udvikler sig.”

Han anbefaler at få hjælp fra en erfaren træner – eller en, der har prøvet det før. Og så skal man huske at få afstemt med familien: “Når du har støtten hjemmefra, er det også nemmere at tage afsted på de sure dage.”

Og AC/DC?

Siden hjemkomsten har han ikke hørt Highway to Hell. “Jeg kan simpelthen ikke udstå den sang. Ikke fordi jeg har dårlige minder – men det er bare sjældent, man hører den seks dage i træk midt i en ørken råbt ud af en mikrofon.”