4 maraton – 4 lande – 2 kontinenter – 6 dage

4 maraton – 4 lande – 2 kontinenter – 6 dage
Runcast episoder

 
Play/Pause Episode
00:00 / 1:05:29
Rewind 30 Seconds
1X
Heidi Johansen fra Aalborg tog udfordringen op og fik udover medaljer sit livs løbeeventyr med hjem i kufferten.

4 maraton i 4 lande på 2 kontinenter. 

Det lyder som lidt af en mundfuld, for selv de mest erfarne løbere.

Læg dertil, at de 4 gange 42 kilometer alle sammen skal gennemføres på 6 dage.

Det er opskriften på Southern Hemisphere Challenge, der i starten af året tog deltagerne med til maraton i Uruguay, Argentina, Chile og Antarktisk.

Men hvordan er det muligt at komme med på et løbeeventyr af den kaliber?

Og hvad skal der egentlig til af træning og forberedelser op til 4 maratonløb på en lille uge?

Det kan en af de danske deltagere fra årets udgave af Southern Hemisphere Challenge afsløre for os i denne udgave af Runcast.

De 4 maratonløb var alle “rundeløb”, med omgange, der skulle løbes flere gange.
Det var en kæmpe oplevelse for Heidi at løbe på Antarktisk. Her er hun i ensom majestæt på vej mod vendepunktet, der var en kinesisk forskningsstation.

Slå et smut forbi Heidis blog www.thegreatnessofrunning.dk hvor hun deler sine mange historier og tanker om løb.

Her finder du naturligvis også hele historien om Southern Hemisphere Challenge.

Runner’s bling-bling. Medaljer skal der til! Og det bliver til en del, når man gennemfører 4 maraton på 6 dage.

Du kan følge Heidi på både Facebook og Instagram.

Selvom Southern Hemisphere Challenge måske kan lyde nok så eksotisk, viste vejrguderne sig fra deres mere drilske side med lyn, torden og blæst.