Runcast #21 – OCR, løbesportens nye darling

Runcast #21 – OCR, løbesportens nye darling
Runcast episoder

 
 
00:00 / 33:49
 
1X
 
Det er ikke nok at være en god løber, når der skal prøves kræfter med OCR sporten. En stærk core og armkræfter er et must på de tekniske dele af ruten.
OCR!

Nej, det er ikke en diagnose.

Det er en af de hurtigst voksende sportsgrene i USA, og herhjemme er det også en sport i hastig vækst.  
OCR – Obstacle Course Racing – eller slet og ret forhindringsløb – kombinerer løb og udholdenhed med styrke i core og arme.  

Katja K. Christensen er én af Danmarks absolut bedste OCR udøvere med flotte placeringer både nationalt og internationalt.  
Senest fik hun sølv til Europamesterskabet individuelt og var en del af det team, der bragte guld hjem til Danmark.  

Vi bad Katja om at fortælle om hendes møde med OCR-sporten og om at give os et blik ind i en verden af mudder, armgang, kravlegange og ikke mindst – benhårdt løb.

Man skal bestemt ikke være for fin til mudder og koldt vand, når OCR-banerne skal forceres.
Katja K. Christensen er en af de absolut bedste OCR-atleter herhjemme. Men amatører er også velkommen til de forskellige stævner, hvor man får lov at gennemføre samme baner som eliten.
Løb er en helt essentiel del af træningen, så Katja bruger meget tid i løbeskoene. Men almindeligt løb kedede hende, og fik hende til at søge mod OCR-sporten.
“Jeg stopper ikke før, jeg bliver verdensmester,” fortæller Katja til Runcast. Vi tror på hende.

Du kan følge Katja K. Christensen via hendes Facebookside eller Instagram.

Og læse meget mere om OCR-sporten på DOCRAs (Danish Obstacle Course Racing) Facebook side.