For Michael Jeppesen blev det en noget anderledes sommerferie i 2021. Den bestod af 7 dage fordelt på 14 etaper og 485 kilometer i løbeskoene. Det er et snit på 69 kilometer om dagen.
Men Michael Jeppesen kom egentlig ind i løbeverdenen ved lidt af en tilfældighed. Det viste sig dog hurtigt, at den unge mand havde et stort talent. Han løb med eliten og tog sin andel af podiepladserne.
Som han selv siger, så brugte han de første 15 år i løbeskoene på at løbe stærkt mens fokus de seneste to år har været på de mere utraditionelle oplevelser i løbeskoene.
Nu drejer det sig i langt højere grad om de lange distancer i multi-day-races. Og det værer sig oficielle løb eller dem han selv planlægger.
Michael Jeppesen drømmer om at løbe fra København til Nordkap – efter samme princip. 2.300 kilometer delt med cirka 70 kilometer om dagen.
Vi hepper og glæder os til at følge Michaels løbeture.
Du kan følge Michael Jeppesens vild eventyr på hans Instagram