Om Runcast

om runcast

Jeg hedder Ole Thorning Jacobsen og står bag Runcast. Jeg er en ivrig – ikke så hurtig løber – og har igennem årerne konsumeret min andel af nyheder og baggrundsmateriale om løb. Samtidig er jeg både som pendler og løber voldsomt begejstret for den mangfoldige samling af podcasts, om alverdens emner, der er tilgængelige på de elektroniske platforme. Og der findes endda et par fornuftige podcasts derude, der handler om langdistanceløb og trailløb. Men ingen på dansk.

Hvorfor ikke kombinere min store interesse for løb med min uddannelse som journalist, tænkte jeg.

Og hermed var idéen om Runcast født.

Det er mit håb, at I som lyttere kan li’ min idé og de Runcast, der efterhånden vil blive lagt på nettet. Jeg håber på masser af reaktioner og inspiration fra jer lyttere, og vil gøre mit bedste for at lave Danmarks fedeste podcast om løb for løbere.

Du er altid velkommen til at skrive til mig med ris og ros på mail@runcast.dk

Følg også med på Facebook og @runcastdk på Twitter og Instagram.

Ha’ en go’ lytter!