Runcast #04 – Pers kapløb mod kræften

Per Gregers Jensen er løber med stort L. Men han er lidt ud over det sædvanlige.

Han har løbet 38 maraton og 10 ultraløb. Han har løbet 100 kilometer løb for slet ikke at snakke om 100 miles på mors – og det var 100 miles, som i 160 kilometer.

Alligevel står Copenhagen Marathon i år som noget helt særligt – selvom tiden langt fra var den hurtigste.

Hør i denne podcast om Pers vej fra kræftdiagnose, operation, strålebehandlinger til igen at krydse mållinien i et maraton. Og det helt specielle billede af ham selv og hustruen Majbrit – det billede der betyder ekstra meget for Per.

Læs mere "Runcast #04 – Pers kapløb mod kræften"

Løber søges

UPDATE Tusind tak for alle jeres mails. Jeg har fundet en rigtig spændende løber at følge mod hans første maraton i 2017. Glæd jer til kommende afsnit af Runcast. Har du fået blod på tanden om at løbe maraton for første gang? Drømmer du måske om Copenhagen Marathon 2017? Så vil Runcast meget gerne følge […]

Læs mere "Løber søges"

Runcast #03 – Portræt af Henrik Them

Henrik Them har løbet den anden hurtigste danske tid i dette årtusinde på maratondistancen. Hør i denne episode af Runcast om, hvorfor han ikke står på startlinien til OL til august.

Hør om hvordan det hele startede, om debuten på halv- og helmaraton. Hvad der motiverer en eliteløber, og hvilke tanker han gør sig om fremtiden.

Runcast tegner et portræt af en af Danmarks absolut bedste maratonløbere.

Læs mere "Runcast #03 – Portræt af Henrik Them"

Runcast #02 – ABC til forplejning for løberen

Det er let at miste overblikket, når du søger efter information omkring forplejning som løber. Ikke desto mindre er det en central del af træningen og selve konkurrencen, hvis turen er udover en hvis distance eller periode.

Hylderne hos sportsbutikkerne bugner af farvestrålende geler, barer, pulver- og proteindrikke. Så hvad skal du vælge? Er det så kompliceret? Eller skal der bare nogle få gode råd til at få dig sikkert igennem dine lange træninger og løb?

Få fiduser af Løberens Anne Nielsen, der udover at være eks elite kajakroer til daglig studerer ernæring og sundhed.

Alt sammen i denne Runcast #02 – ABC til forplejning for løberen

Læs mere "Runcast #02 – ABC til forplejning for løberen"

Runcast #01 – Alternative løbefællesskaber

I de senere år er der poppet alternative løbefællesskaber op. Ved hjælp af de sociale medier som Facebook er det bare blevet så meget lettere at få kontakt med andre løbere, at mødes med andre løbere og løbe med andre løbere.

Men ofte ganske uforpligtende. Uden krav om betaling af kontingent. Men også uden egentlige trænere, udover den hjælp og vejledning, du kan få af dine venner.

Disse løbefællesskaber er dukket op i Århus, Aalborg, Odense, Holbæk og andre byer. Men den ældste – og en af de største grupper – er fra København.

Det er Nbro Running – og dem skal du høre om i denne episode af Runcast.

Læs mere "Runcast #01 – Alternative løbefællesskaber"

Følg Runcast på Facebook

Like Runcast på Facebook, så du aldrig går glip af et nyt afsnit. Her får du også updates fra Instagram (@runcastdk) og Twitter (@runcastdk), ligesom jeg naturligvis håber, at du vil komme med ris, ros og reflektioner omkring de enkelte podcast episoder. Kritik – positiv som negativ – vil bare give mig endnu mere blod på […]

Læs mere "Følg Runcast på Facebook"

Runcast #Intro

Så er der lagt en lille introduktion for Runcast i Soundcloud. Mest for at teste formatet og alle indstillingerne – ja, ja, jeg er stadig en glad amatør på dette område, men du får en lille forsmag på, hvad jeg forestiller mig kan udgøre en god podcast om løb for løbere.

Som jeg siger i denne lille lydsnas, så er du mere end velkommen til at skrive til mig, hvis du har gode idéer til portrætter eller fænomener inden for vores løbeverden, der kunne være interessant at tage fat på.

Læs mere "Runcast #Intro"

Velkommen

Velkommen til Runcasts side på internettet. Her finder du de forskellige episoder af podcasten, baggrundsmateriale til indslagene og de personer, jeg interviewer, samt naturligvis et sandt overflødighedshorn af shownotes og links om, til og fra løbere. Du vil også i menuen til højre (kommer frem, hvis du klikker på ikonet i toppen af siden) kunne […]

Læs mere "Velkommen"