2017 – Uge #16

Efter påske og en kort pause i strømmen af nyheder, er der igen guf til alle, der interesserer sig for løb.

Velkommen til ugeposten fra Runcast, hvor vi naturligvis starter med lige at reklamere lidt for, at der i ugens løb kom en ny episode af podcasten i æteren.

Episoden er den 4. i serien om maratondebutanten, Johnny Bech Jensen fra Århus, som vi har fulgt på rejsen frem mod Hamburg Marathon, der finder sted på søndag den 23. april.

Vi fokuserer på Johnnys længste træningspas – kongeetapen på 30 kilometer – som Johnny valgte at tage med tre kammerater.

Fang podcasten i iTunes her eller i din yndlingspodcast app.

Du kan naturligvis også bare høre den direkte på runcast.dk

Og så krydser vi naturligvis fingre for Johnny og hans debut i Hamburg – og vender selvfølgelig tilbage til ham i en kommende episode for at høre, hvordan det gik.

Ørkenløb

Og så videre til de forgangne to uger, for bare fordi det har været påske, og der for nogle af os er gået sild og påskebryg i den, så betyder det ikke, at der ikke har været gang i den ude på asfalten… Og i ørkenen, hvor vi først skal fokusere på Marathon des Sables, der blev løbet for 32. gang i Marokkos ørken.

Og det blev den lokale helt, Rachid El-Morabity, der for femte gang vandt løbet.

Der var aldrig rigtig nogen tvivl om sejren hos mændene, og hos kvinderne var det den svenske ultraløber Elisabeth Barnes, der tog førstepladsen i ørkenløbet. En sejr, der var gentagelse af 2015-udgaven. Rimeligt imponerende.

Elisabeth Barnes er faktisk en fascinerende løber, som du kan få en meget god fornemmelse af i dette interview i The Guardian.

I Runcast #09 snakkede vi med danske Gitte Hansen, der også har gennemført Marathon des Sables. Fangede du ikke episoden dengang, så kan du gøre det her.

Boston bedst

Men vi kommer ikke udenom, at det var det legendariske Boston Marathon, der tog det meste af opmærksomheden i den forgangne uge, selvom vinderne ikke var de mest overraskende.

Hos både mænd og kvinder, var det kenyanere, der løb først over stregen.

For kvindernes vedkommende var det erfarne Edna Kiplagat, 38, med tiden 2:21:52, mens den noget yngre og mindre erfarne Geoffrey Kirui, 24, vandt med tiden 2:09:37. Det var faktisk kun Kiruis tredie maraton, så det lover godt for hans videre karriere.

Men Boston er jo amerikansk, og derfor er der også mega fokus på de amerikanske løbere, hvor specielt Jordan Hasay, 25, imponerede med en tredieplads og løb det hurtigste debutmaraton for en amerikansk kvinde nogensinde.

Hasay løb i tiden 2:25:53.

Den bedste amerikanske mand var Galen Rupp der kom på andenpladsen 21 sekunder efter Kirui.

Det var Rupps personlige rekord, der her blev slået, og han beviste, at det helt sikkert er maraton, vi kommer til at se ham i fremover, selvom han indtil videre kun har løbet tre af slagsen. Det første til de amerikanske olympiske trials, hvor han vandt, det andet til OL, hvor han tog bronze og så altså nu andenpladsen i Boston.

Runner’s World fulgte som sædvanligt begivenheden tæt, og har masser af baggrundsviden og gode vinkler på løbet. Så er det noget der frister, kan du se det her.

Next up – London

Og nu vi er ved de heeelt store maratonløb, så er det på søndag, at 40.000 løbere indtager gaderne i London.

Og det er bare et af de løb, der er helt specielle.

Dels på grund af, at det er her den kvindelige verdensrekord er sat af allerede legendariske Paula Radcliffe i 2003 med fantomtiden 2.15.25, men også hvis vi tager de danske briller på, og tidsrejser tilbage til 1988 hvor han vandt netop London med tiden 2.10.20. Og faktisk satte Henrik Jørgensen også den stadig bestående danske maraton rekord med tiden 2.09.43 – det gjorde han allerede tre år før i 1985.

Du kan opleve Henrik Jørgensens vanvittigt flotte 1988 sejr her!

Sub 2 i maj

Vi slutter denne uges rundtur – i hvad der nærmest kom til at blive Ugeposten Maraton Special – med nyt om Nikes sub 2 projekt. Altså forsøget på at løbe maratondistancen på under 2 timer.

Det er nemlig nu blevet fastsat, at forsøget vil finde sted den 6. maj…. eller 7. maj…. eller 8. maj… – altså starten af maj.

Usikkerheden med datoen skyldes, at man jagter de perfekte forhold til forsøget, der jo som tidligere skrevet her i Ugeposten både vil gøre brug af udskiftelige pacere, løbende forplejning og andre “kunstige” foranstaltninger. 

Så det vil under alle omstændigheder ikke blive en officiel verdensrekord, hvis det lykkes en af løberne at løbe under 2 timer eller bare den nuværende rekord på 2.02.57.

…så tydeligt er det, at løbesæsonen for alvor er skudt igang. Så er det bare om selv at komme ud og få løbet nogle kilometer.