2017 – Uge #13

Weekenden står for døren, så mon ikke vi igen trænger til lige at runde ugen af med de mest interessante løberelaterede nyheder fra ind- og udland.

Her får du ugeposten fra Runcast.

Tilfredsstillende VM

Og vi starter ligesom i sidste uge med at runde VM i Cross Country af, hvor Danmark i søndags var repræsenteret med ikke mindre end 6 løbere – 4 mænd og 2 kvinder.

Og de fik kærligheden at føle i den afrikanske hede i Ugandas største by og hovedstad, Kampala.

Anna Emilie Møller var med for at lære, som hun selv sagde, og endte som nummer 68 af de 96 gennemførende, mens Simone Glad sluttede 5 pladser længere tilbage. Hos de danske mænd endte rækkefølgen med Peter Glans som den hurtigste efterfulgt af Andreas Lommer, Jesper Fauerschou og Mikkel Dahl-Jessen.

Den danske holdleder Niels Kim Hjorth sendte en videohilsen hjem om de danske mænd her!

Og om de danske kvinder her!

Guld til CPH Half

Den måske største danske nyhed i ugens løb var, at det kun tre år gamle løb, CPC Half, har fået tildelt IAAFs Gold Label. Det er toppen af poppen indenfor den “Smileyordning” der certificerer de bedste motionsløb i verden.

Kun 14 andre halvmaratonløb i verden har denne, og det er det første løb i Norden, der modtager den flotte klassificering.

CPH Halfs eget website kan du læse meget mere om certificeringen samt høre den tekniske IAAF delegerede, David Katz, begrunde, hvorfor det københavnske løb ligger helt i top blandt de bedste internationale løb. Du kan også klikke dig direkte videre til YouTube videoen!

Abdi sattte de andre europæere på plads

Det var ikke kun på det afrikanske kontinent, at vi havde danskere i kamp i sidste weekend. Mens de andre topløbere storsvedte i Uganda, stillede Abdi Ulad op til Venloop Half Marathon i Holland.

Her satte han alle de andre europæere på plads i det han kom ind på en flot 11. plads i tiden 63:30, hvilket var nok til at slå den David Nilsson fra hinsidan sundet.

“Hvis jeg skal være tilfreds med noget idag, så er det, at løbet trods alt viste, at formen er der,” sagde Abdi efterfølgende til dansk-atletik.dk, der har et større indlæg om løber her!

DM i 10K i weekenden

Og apropos Abid, så stiller han i weekenden op til DM i 10K landevej, der som sidste år afholdes i og omkring Middelfart.

DM afholdes i forbindelse med Strandvejsløbet, som for motionister løbes umiddelbart før.

Starten går for kvindernes vedkommende klokken 12:40 og for mændene klokken 13:30, så er du på de kanter skulle du tage at møde op og se nogle virkelig skarpe typer give den gas.

 

…om du skal løbe kort eller langt her i den kommende weekend, betyder ikke så meget. Hvad der derimod betyder noget er, at alt tyder på, at du kan tage løbeturen i korte rør.

Go’ weekend og go’ løbetur…