2016 – Uge #47

Hej og velkommen til ugeposten fra Runcast – om løb for løbere. Med løbebrillerne på tager vi et blik  på ugen der gik, og måske lidt om ugen der kommer.

Du vil også få præsenteret udvalgte godbidder fra den store løbeverden på nettet – updates fra sociale medier, interessante artikler, videoer og nye løbtrends.

Altså stort og småt, som ikke passer ind i podcastformatet som ellers er og bliver Runcast spydspids.

Nåhm, lad os komme igang.

New York City Marathon
Forrige søndag (6/11) sad du måske foran TVet og fulgte med, da 50.000 deltagere løb gennem New Yorks gader. Et altid fascinerende løb at følge, og som i år fik bemærkelsesværdige vindere på måde kvinde- og mandesiden.

Hos kvinderne var det tredie år i træk (!!!), at kenyaneren, Maru Keitany, snuppede sejren, efter hun var stukket af allerede omkring 16 kilometer mærket. Rimelig vild præstation og en vindertid på 2:24:26.

Hos mændene blev 20-årige Shirmay Ghebreslassie den yngste vinder nogensinde i tiden 2:07:51.

New York City Marathon er iøvrigt én af de 6 World Marathon Majors, som under 50 danskere har gennemført alle af. I Runcast #05 snakkede vi med Morten Tanggaard Nielsen, der er en af dem. I podcasten kan du høre, hvad der gør hver enkelt af de 6 store maratonløb helt unik.

Hvis du ønsker at høre podcasten via runcast.dk, kan du gøre det her. På denne side finder du også shownotes med links til blandt andet de 6 Majors.

Ugens citat

“It hurts up to a point and then it doesn’t get any worse.” – Ann Trason, amerikansk utraløber

Dansk Adventure Film Festival
Og så er det ved at være den tid på året, hvor D.A.F.F. afholdes i København, Cinemateket (22.-27. november) og Aarhus, Øst for Paradis (1.-4. december). En filmfestival med et overflødighedshorn af adventurefilm, hvor der også i år er nogle rigtige interessante film for os løbere.

Én af de mest interessante er Outside Voices om den kvindelige ultraløber Jenn Shelton, som du kender, hvis du har læst bogen “Born to run” af Christopher McDougall.

Jenn er én af amerikas aller bedste løbere på distancerne ud over maraton. Hun er en enspænder, kan lide sit eget selskab, bor i sin varevogn og løber ellers.

Mit talent er at sætte det ene ben foran det andet – højre, venstre, højre venstre – som hun selv grinende erkender-

Nedenfor traileren, som også giver dig mulighed for at se filmen hjemme i stuen, hvis du ikke lige har tid til at slå et smut forbi biffen eller bor for langt væk. Det kan du gøre for knap 62 kroner, hvilket jo ikke er meget i forhold til en bifbillet.

Jeg så den i weekenden, og den var alle pengene værd

Social anbefaling
Det er helt vildt så mange inspirerende løbere, der er værd at følge på de sociale medier. Check for eksempel Løbemyggen ud på Instagram. Camilla Pedersen har 28 maraton i kroppen og ynder også at lægge arm med ultradistancerne.

Det var alt for denne gang…

Du kan abonnere på Runcast ugepost her – så lander der en email i din inboks, når der er nyt. Alternativt kan du selvfølgelig følge Runcast på Facebook eller Twitter, hvor der også vil blive bibbet, når der er nyt.